Velkommen til Bryggeriet Ølgal. Bryggeriet holder til i et annex, og er et mikrobryggeri med alt hvad det betyder. Ølgal har fra start brygget under anvendelse af udstyr i rustfrit stål, hvor dette kan lade sig gøre. Bryggeriet anvender både flasker og fustager til at opbevare øllet i. Det sidste giver mulighed for en klar øl uden bundfald, som er en konsekvens ved at karbonere i flasker. Når bryggeriet anvender flasker, så tappes de fra fustager, så øllet holdes så klart som muligt.
Kvaliteten af øllet er helt i top og der arbejdes konstant med forskellige opskrifter, så flest mulige øltyper bliver testet. Der er dog en intern præference til indian pale ales (IPA).

Billedet til venstre repræsenterer Bryggeriet ØlGal på fornemmeste vis: Godt øl, der hverken er pompøst eller prætentiøst. Det er håndbrygget øl med vægt på smag, dansk hygge og ikke mindst oplevelse.
Læg mærke til de unikke etiketter i bryggeriet og gå på opdagelse i detaljer. Bemærker du, at Den Fordrukne Robot© sejler i en sø af øl? Eller at øjnene ser lidt ufokuserede ud? Men også, at der er redning i form af en redningskrans?
Fusel og gær
Nu behøver fokus heldigvis ikke være på procenter i øllet. Der er større oplevelser i smag end bare alkohol. Og her er øl meget interessant, da der faktisk ikke findes en definition på øl. Og dermed på, hvilke ingredienser, der kan indgå. Og det udnyttes fuldt ud på de mange mikrobryggerier, der findes rundt omkring. Der er faktisk heller ikke en definition på, hvad et microbryggeri er.

Beregninger
På hjemmesiden kan du finde nogle automatiserede beregninger, der kan interessere ølentusiaster.
- En beregning, der omregner målte vægtfylder til alkoholprocenter. Bemærk, at beregningerne kan benyttes, selvom du bruger et refraktometer, hvor der er behov for en beregning af korrekt vægtfylde, når gæren har produceret alkohol.
- En beregning, der viser antallet af genstande i en given mængde øl ved indtastet alhoholprocent.
- En beregning, der viser kilokalorier i øl ud fra vægtfylde.
På ØlGal benyttes især den første beregning, da måling af vægtfylde inden og efter gæring er essentiel for at bestemme alkoholprocenten i øllet.